På Fjeldstrup skole bliver lineal og blyant ofte skiftet ud med tårn og springer. 32 brikker styrker elevernes koncentrations og indlæringsevne. Derfor har skolen sat skak på skemaet.
03-02-11 · kl. 17.30

Skak giver vitaminer til hjernen


Skoleskak kan begrænse udgifterne til specialundervisning i folkeskolen.

Det mener organisationen Dansk Skoleskak, der bygger påstanden på rapporten "Skoleskak som forebyggende specialundervisning".

Rapporten har samlet danske og udenlandske erfaringer med skoleskak.

Skak styrker elevernes koncentration og evner til at lære. Typisk har skakspillerne et højere karaktergennemsnit end deres kammerater.

Professor i specialpædagogik Niels Egelund har skrevet forord til rapporten, og han peger på, at skak kan forebygge, at eleverne kommer bagud i skoletimerne.

- Skoleskak kan meget vel være en løsning til at bringe mere læring og ro for nogle af de elever, der har brug for noget ekstra opmærksomhed, mener professoren.

Skak i Fjelstrup

Blandt de skoler, der har skoleskak, er Fjelstrup Skole ved Haderslev. Her deltager oså elever, som går til specialundervisning, i de ugentlige spilletimer efter skoletid.

Rapporten har ikke specielt fokuseret på, om skak kan styrke evnerne hos elever, der går til specialundervisning.
 
Alligevel mener Dansk Skoleskak, at den generelle iagttagelse af, at skak styrker koncentrationen kan overføres på specialundervisningselever.

Hvis påstanden holder, har det store perspektiver.

I dag modtager hver syvende elev i den danske folkeskole specialundervisning eller støttefunktioner, hvilket koster 12,8 milliarder kroner årligt eller 29,7 procent af de samlede udgifter til folkeskolen.

En folkeskoleelev koster i gennemsnit 64.800 kroner om året. Elever i specialundervisning løber op i 152.380 kroner, mens elever i specialcentre koster 300.000 kroner om året.

Rapporten blev i dag præsenteret for Folketingets undervisningsudvalg.

Du kan hente hele rapporten her.


Tophistorier fra forsiden
Ministre vil redde truede Vadehavsfugle

25-05-2013 13:42

Ministre vil redde truede Vadehavsfugle

Sydjylland  | Miljø- og fødevareministeren lover forbedringer for det pressede fugleliv i Danmarks vigtigste naturområde - Vadehavet.

Psykisk syg gik på motorvejen

25-05-2013 12:52

Psykisk syg gik på motorvejen

Esbjerg  | En psykisk syg kvinde gik en spadseretur på motorvejen. Hun blev stoppet af politiet.


Video afslørede rockere

25-05-2013 11:43

Video afslørede rockere

Kolding  | Bandidos-rockere gravede amfetamin ned. Politiet gravede det op igen.

Historisk valg i dag

25-05-2013 11:13

Historisk valg i dag

Kolding  | For første gang i Danmarks-historien får beboerne i en bydel i Kolding lov at at beslutte, hvad kommunens penge skal bruges til.



Seneste tv-nyheder
TV SYD i dag
TV-nyheder fra Haderslev
Tidligere udsendelser




TV SYD - Media Park 1 - 6000 Kolding - Tlf: 76 30 31 32 - tvsyd@tvsyd.dk