Hurra jeg skal i fængsel

Østeuropæere fylder op i de danske arresthuse - hvor de arbejder hårdt og tjener flere penge end i deres hjemland.

arrestpolak

Østeuropæiske kriminelle synes åbenbart ikke, at de danske arresthuse er særligt skræmmende. I hvert fald anker de meget sjældent en fængselsstraf. 
- Jeg erindrer ikke, at det nogensinde er sket, siger arrestforvarer i Sønderborg Arrest, Per Schultz.

Med vilje?

Om de laver kriminalitet og lader sig anholde med vilje, vides ikke, men arrestforvarer i Sønderborg Arrest siger - med et glimt i øjet: 
- Jeg har aldrig set en østeuropæer græde, når han ankommer til arresten.

Tjener mere i arresten

Forklaringen er, at mange østeuropæere ofte kan tjene mere på at arbejde i et dansk arresthus end på at arbejde i deres hjemland, forklarer arrestforvareren. Ud af de omkring 500 kr., de tjener om ugen i arresten, er de faktisk i stand til at spare op, så de har peneg på lommen, når de bliver løsladt.   

Uhyrligt

Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti: - Det skal være en straf at sidde i et af de danske fængsler. Ikke et hotelophold.
Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti: - Det skal være en straf at sidde i et af de danske fængsler. Ikke et hotelophold.

- Det er uhyrligt.
Sådan lyder reaktionen fra folketingsmedlem Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti, Vamdrup. 
- Det kan ikke være meningen, at de østeuropæiske kriminelle sidder og sparer op i votres arresthuse. Det skal være en straf, ikke et hotel.

Hver 4. fra Østeuropa

Kriminalforsorgen har for TV SYD opgjort antallet af kriminelle fra Østeuopæiske EU-lande indsat i arrester i TV SYDs sendeområde. Opgørelsen viser, at 27 procent - altså mere end hver fjerde indsat - kommer fra disse lande. 60 indsatte ud af 223.