Vi modtager foreninger, organisationer, klubber og enkeltpersoner eller grupper til rundvisning.
Vi modtager også 9. og 10. skoleklasser, der evt. har beskæftiget sig med medier.
Ring eller mail til os for at aftale tidspunkt, tlf. 76 30 31 32. Kirsten Kenne i receptionen tager mod din bestilling mellem kl. 9.00 og 16.00.
Husk at meddele navn på kontaktperson, nøjagtig postadresse, telefonnummer og evt. e-mail, så vi kan sende dig en bekræftelse på aftalen.
Kl. 18.45: Ankomst med præsentationsvideo.
Kl. 19.00: Prøven på 19.30-udsendelsen følges fra studiet.
Kl. 19.30: Kaffe, mens aftenens udsendelse følges på skærmen.
Kl. 20.30: Rundvisning i huset, bl.a. studiet og redigeringslokalerne.
Kl. 21.15: Tak for i aften.
TV SYDs specialuddannede guider sørger for, at I får en behagelig og udbytterig aften.
Pris pr. deltager 75,00 kroner. Til gengæld serverer vore guider kaffe og kager.
Der betales for minimum 30 personer. Vi kan højst modtage 50 gæster pr. aften.
Dog betaler enkeltpersoner kun for sig selv. De må være indstillet på, at der i forvejen er reserveret plads til en større gruppe.
Foreninger og grupper bedes venligst meddele endeligt deltagerantal samtidig med betalingen en måned før arrangementet.
Betaling: Bankkonto: 7040-0001609824. Giro: 1199 4300009.