Drabelig duel i Damparken

I 1500-tallet var Haderslev en storby i landsdelen, og hele ugen har byen fejret renæssancen.

Lørdag var der drabelige dueller i Damparken i Haderslev. Her kunne børn og voksne kaste sig ud i fægtekunsten og afprøve renæssancens spil og lege.

Haderslev var i middelalderen hovedstad for hele to hertuger, og det fejrer byen hvert år med Hertug Hans Fest, der skal være med til at udbrede kendskabet til Haderslevs historie og byens renæssancebygninger.