Åses hunde hyler med ulven

Fåreavler Åse Svendsen har anskaffet sig nogle italienske hyrdehunde til at passe fårene. Det har gjort, at hun aldrig er i tvivl om, når der er en ulv i nærheden.

Antallet af ulve i Danmark bliver ved med at vokse. Ulv nummer 19 er nu med sikkerhed observeret her i landsdelen.

Fåreavler Åse Svendsen fra Skærbæk ved Tønder har adskillige gange haft ulvebesøg og sandsynligvis også af ulv nummer 19, der er set netop i området omkring Åse Svendsens gård.

Men siden Åse Svendsen har anskaffet nogle italienske hyrdehunde, har hun ikke mistet nogle får til ulve.

Og hun er aldrig i tvivl om, hvornår der er en ulv i nærheden (varighed 41 sek.):