Appen "Liva" hjælper en masse borgere i Aabenraa til et sundere liv

Omkring 170 mennesker i Aabenraa har valgt at sige ja tak til sundheds-appen "Liva", og den hjælper dem til et sundere liv med vægttab og bedre kost.

Kira Kristoffersen har udviklet diabetes 2 på grund af overvægt. Hun synes, det har været svært at finde vejen til en ny livsstil med sundere kost og motion på programmet.

quote

Det med at få den der positive feedback fra en app - det hjælper mig helt vildt.

Kira Kristoffersen, socialpædagogstuderende, Aabenraa

Men nu har appen "Liva" hjulpet Kira Kristoffersen på sporet igen. Hun synes, at den hjælper hende bedre til at holde kursen og bevare overblikket over, hvor hun er i processen.

Desuden er der tilknyttet syv personer med sundhedsfaglig baggrund til appen, og borgerne kan skrive til dem og få yderligere hjælp med råd og vejledning.

- Det med at få den der positive feedback fra en app - det hjælper mig helt vildt, siger Kira Kristoffersen.