Asyl-chef: Det er to kulturer, der tørner sammen i Sønderborg

Det er to kulturer, der tørner sammen i Sønderborg, hvor et pole dance-institut nær byens asylcenter føler sig generet af nysgerrige og påtrængende flygtninge.

Information, iformation og atter information.

Det er det, der skal til for at undgå, at beboere på asylcentret i Sønderborg opsøger det nærliggende pole dance-institut. Sådan siger Nina Svendsen, der er souchef i Jammerbugt Kommunes asylafdeling,  der står driften af asylcentret på Sønderborg Kaserne.

- Der er stor udskiftning blandt vores beboere - og det er kulturforskelle, der tørner sammen, når de  ser reklame-skiltene for pole dance-centret, siger Nina Svendsen:

Asyl-chef: Det er kulturforskelle

”iPole – pole dance n’fitness” har forsøgt sig med at sætte et skilt op i døren med tegning af en mand og en kvinde, hvor manden er krydset ud. Heller ikke det har standset de mandlige besøg i træningslokalet.

- De har aldrig været truende. Men mange af pigerne her føler sig utrygge, når der pludselig står en gruppe mænd, hvis hensigter de ikke kender, og kigger på. Mænd er under ingen omstændigheder er velkomne her – uanset hudfarve. Indimellem må vi fysisk skubbe dem ud for at få dem til at forstå, at de ikke er velkomne, siger Nanna Kümpel til TV SYD.

Nanna Kümpel har flere gange været i kontakt med asylcentret, som nu har sat advarsler mod at gå ind i træningslokalerne op på asylcentrets info-tavle.