Biler er en sand guldgrube for tyve

Syd- og Sønderjyllands Politi: Det er alt for fristende at bryde ind i biler.

Lad være med at lade fristende ting ligge synligt i bilen, advarer Syd- og Sønderjyllands Politi.

Du efterlader nemlig en sand guldgrube til tyven ved at have bærbar computer, fotoapparat, GPS, punge og tasker liggende frit fremme i bilen.

Se din bil med tyvens øjne, foreslår Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det tager kun få sekunder at smadre en rude og snuppe det, der ligger på sæderne.

Her er nogle gode råd:
 
? Fjern altid tændingsnøglen - også når du forlader bilen et øjeblik på  tankstationen eller ved børnehaven

? Luk og lås alle døre

? Fjern mobiltelefonen og GPS-enheden og GPS-holderen fra forruden

? Efterlad ikke noget i kabinen, der på nogen måde kan friste en tyv ? fx punge, fotoudstyr, indpakkede gaver, bærbar pc eller større mængder Cd?er

? Brug altid bagagerummet til opbevaring af ting, der skal efterlades i bilen

? Luk alle vinduer helt til og glem ikke en evt. trækrude og soltaget

? Lås benzindækslet

? Parker på befærdede steder. Om natten et sted, hvor der er god belysning