Her letter flyet på ny rute fra Billund til Polen

Billund Lufthavn fik mandag formiddag direkte forbindelse til Warszawa. Det markeres med en konference for det lokale erhvervsliv om mulighederne på det købestærke polske marked.

Mandag formiddag indviede Wizzair deres nye direkte rute fra Billund til Warszawa. Ombord på flyet er blandt andet Danmarks ambassadør i Polen, Ole Egberg Mikkelsen. Når ambassadøren er landet vil kollegaen, Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys, sende det første fly afsted mod Warszawa med en hilsen fra det officielle Polen.

Efter modtagelse og afsendelse af det første fly åbnede lufthavnen en erhvervskonference med fokus på danske virksomheders muligheder for at få succes med at etablere sig i Polen. På konferencen kunne deltagerne blandt andet høre om Jysks succes i Polen  og  Nettos erfaringer.

- Vi har 60 tilmeldte erhvervsfolk, der er interessserede i at høre om mulighederne i Polen, hvor der er et stort købedygtigt marked i vækst, siger Jesper Klausholm, marketingchef i Billund Lufthavn, til TV SYD.

Lufthavnsdirektør Kjeld Zacho Jørgensen har i flere år arbejdet for at få en rute til Warszawa.

- Vi har rigtig mange polske arbejdere, som er her i det jyske område.Vi har rigtig mange virksomheder, der hører til her i det jyske område, og som har datterselskaber eller samarbejder med med virksomheder rundt om og i Warszawa, siger han til TV SYD. Derfor er Billund det naturlige sted.

- Og de mange polske arbejdere: Deres familie og venner kommer jo på besøg - og de tager selv hjem af og til - så nu har de fået en nem og hurtig vej til at komme hurtigt frem og tilbage. 

Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys, sendte det første fly afsted mod Warszawa.
Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys, sendte det første fly afsted mod Warszawa.
Foto: Christian Kallenbach, TV SYD
De f'ørste passagerer boarder til den nye rute til Polen
De f'ørste passagerer boarder til den nye rute til Polen
Foto: Christian Kallenbach, TV SYD