Biskops hjælp til flygtninge vækker politisk opsigt

Marianne Christiansen startede i sidste uge en underskriftindsamling på sin private Facebookprofil mod regeringens beslutning om at sige nej til kvoteflygtninge.

Hun håber, at Danmark igen skal tage imod 500 kvoteflygtninge om året, og blander sig dermed i den politiske debat.

Kritikerne mener, at hun skal holde sig fra at være politisk, og at hun ikke skal bruge kirken som ideologisk kampplads.

- Det synes jeg faktisk er et problem. For med Marianne Christiansens udmelding, så gør man folkekirken langt mindre rummelig. Man skal huske på at en biskop tegner folkekirken, og den skal helst være for de mange, altså klart de fleste danskere. Så uanset, hvad man måtte mene politisk, så skal man være velkommen i kirken fortsat, og der sender Marianne Christiansen altså nogle meget uheldige signaler. Jeg synes faktisk, at det er rigtig usmageligt, siger Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti til TV SYD.

Til gengæld får biskoppen opbakning fra andre kanter.

- Det har jeg ikke noget problem med, fordi hun netop underskriver sig med sit navn. Ikke som biskop, siger pensionist Kirsten Wetter fra Haderslev.

Biskoppen selv mener, at sagen er for vigtig til at drukne i en diskussion om, hvorvidt en biskop må have en holdning eller ej.

- Folkekirken består af omkring 80 procent af landets befolkning. Så det er klart at det indebærer mennesker med meget forskellige holdninger. Alle er velkomne i kirken. Hvis præster, biskopper og medlemmer af folkekirken ikke må udtale sig om deres holdninger, så står det meget skidt til med ytringsfriheden, siger biskop Marianne Christiansen til TV SYD.

Hun undrer sig over debatten.

- Hidtil har jeg ikke oplevet at min holdning, har forhindret andre i at have den modsatte holdning. Jeg er glad for den opmærksomhed som Peter Kofod Poulsen har for underskriftindsamlingen. Det viser hvor vigtigt sagen er, slutter biskoppen.

Mere end 5.100 mennesker har indtil videre skrevet under på underskriftsindsamlingen.