TV der bevæger dig

Blæsten væltede gavl i Højer

Ved 22-tiden tirsdag aften væltede blæsten en gavl i en beboet ejendom på Østerende i Højer. Ejendommens beboer, en ældre mand, opholdt sig et andet sted i huset og slap uskadt. Foto: John Melin, TV SYD

En væltet gavl i Højer og et enkelt væltet træ i Esbjerg var følgerne af blæsten tirsdag aften og natten til onsdag.

Ved 22-tiden tirsdag aften væltede blæsten en gavl i en beboet ejendom på Østerende i Højer. Ejendommens beboer, en ældre mand, opholdt sig et andet sted i huset og slap uskadt. 

- Der gik lidt tid, inden redningsmandskabet blev klar over, at ejendommens beboer opholdt sig i den del af ejendommen, der ikke var berørt af stormskaden, fortæller vagtchef Erik Sønderskov, Syd- og Sønderjyllands Politi, onsdag morgen til TV SYD.

Den væltede gavl i Højer og et træ, der i Esbjerg gav op over for vindens pres, er de eneste skader, som Syd- og Sønderjyllands Politi har registreret som følge af vejret.

Sydøstjyllands Politi melder fra Horsens, at nattens vejr ikke har voldt problemer.

På det trafikale område mærkes blæsten på broerne - og der er nedsat hastighed på Vejle Fjordbroen, hvor lette køretøjer også frarådes at køre over.

Færgen Bøjden-Fynshav har onsdag morgen været indstillet på grund af vejret - men genoptager sejladsen fra kl. 9.

I nat er en køreledning revet ned på Fyn - og det betyder, at der er indsat busser i stedet for lokaltog mellem Fredericia og Odense.

 

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu