Boligblokke bliver revet ned på stribe

Der bliver revet boligblokke ned på stribe på Nordals. Boligforeningerne er nødt til ar reagere på faldende befolkningstal.

Rettelse: Det har fremgået, at Danbo alene har rådet over 1.700 lejemål på Nordals, dette er dog ikke tilfældet, da der er to boligforeninger på Nordals. 

Der skal rives endnu flere almennyttige boliger ned på Nordals. Siden år 2000 er antallet af lejligheder hos boligforeningerne på Nordals, hvoraf den ene af Danbo, faldet fra 1.700 til snart at nærme sig 1.000 - men flere kan være på vej.

- Virksomheder har flyttet produktionen til udlandet, det har betydet tab af arbejdspladser her. I 2008 og 2009 havde vi den store økonomiske krise, hvor vi mistede omkring 2.000 arbejdspladser her, siger Jan Prokopek Jensen (S), medlem af byrådet i Sønderborg Kommune, til TV SYD.

Faldet af arbejdspladser gør, at der er behov for for færre butikker og boliger. Det er en trist udvikling, men man er nødt til at tilpasse antallet af boliger til antallet af borgere, siger Jan Prokopek Jensen.

- Når der er tomme lejemål, så får de (boligforeningerne red.) ikke indtægter, og derfor er de nødt til at reagere. Det er boligforeninger her omkring rigtig gode til. De får hjælp af landsbyggefonden til finansiering af at rive de her boliger ned og bygge nogle nye ældreboliger op, som der er behov for, siger han til TV SYD:

Ifølge Sønderborg Kommunes egen befolkningsprognose falder befolkningstallet med 2000 på Nordals over de næste ni år. Herunder kan du se nogle af de steder, hvor der skal rives blokke ned.

Alt håb er dog ikke ude endnu. Virksomhederne Linak og Danfoss vil nemlig bygge en ferieresort, der skal skabe flere arbejdspladser i området, jorden kan de købe billigt af kommunen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.