TV der bevæger dig

Bombe på Rømø klargøres til sprængning

De evakuerede kan først vende tilbage til deres sommerhuse i aften.

Forsvarets eksperter har nu konstateret, at det er en bombe, der er i formiddags blev fundet ved gravearbejde på Rømø.

Derfor bliver der nu sørget for, at bomben bliver hegnet inde med sandsække og halmballer. Når minerydningstjenesten anser det for forsvarligt, vil bomben blive sprængt på stedet.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan ikke give nogen tidshorisont for, hvornår sprængningen kan finde sted, men formentlig tidligst ved 21-tiden. Dermed kan der helle ikke lige nu gættes på, hvornår de evakuerede fra sommerhuse og campingplads i området kan vende tilbage.

Lakolk er altså fortsat afspærret i en radius på 1,4 km fra bomben, og der er fortsat flyveforbud over området.

Politiet holder de evakuerede tæt orienteret om situationen i evakueringscentret på Rømø Skole i Havneby.