I løbet af de seneste to år er der blevet udført et større planlægningsarbejde for en ny jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord – også kaldet en VVM-undersøgelse.
Formålet med VVM-undersøgelsen har været at kortlægge mulighederne for, hvor banen kan indplaceres i landskabet, og hvilke konsekvenser den vil have.
Undersøgelsen omfatter vurderinger af tre linjeføringer for en bro - og som det fjerde alternativ en tunnel.
VVM-undersøgelsen blev offentliggjort i december - og den offentlige høring om projektet løber frem til 8. februar 2017.
I høringsfasen holdes to borgermøder, hvoraf det første finder sted mandag aften kl. 19 på Comwell Kellerspark i Brejning syd for for fjorden, mens et lignende møde på nordsiden af fjorden holdes torsdag den 19. januar kl.19 på Daugård Skole.