Bryllupsfesten der gik helt galt

Det var antageligt noget af et tilløbsstykke den dag i år 1688 på en høj ved Hammelev mellem Haderslev og Ribe. To mænd skulle henrettes. Her er beretningen om en af dem. Det begyndte ved en brullupsfest tre år tidligere, som gik galt.

Lørdag den 18. oktober 1685 slog Peder Hørlyk fra Hørlyk sin svoger, gårdmand Peder Lassen fra Skrydstrup, ihjel ved en bryllupsfest i Skrydstrup.

Dengang varede bryllupsfester i dagevis, og det var kotyme, at gæsterne fulgte brudeparret helt ind til sengen i brudekammeret. Derinde opstod balladen. De to svogre kom op at slås, og først lykkedes det de andre gæster at skille dem ad og få Peder Hørlyk ind i en anden stue, men han tvang sig tilbage med ordene ”jeg er Karl for mig”.

Tilbage i brudekammeret brød slagsmålet ud igen, og så væltede stearinlys på gulvet. I mørket trak Peder Hørlyk trak sin kniv og stak sin svoger. Det sidste Peder Lassen sagde var, ”nu har jeg fået nok”. Derefter sank han død om på gulvet.

Fredløs 

Drabsmand Peter Hørlyk stak af fra gerningsstedet igennem et vindue.

På den sidste tingdag i 1685, den 15. december, bliver Peter Hørlyk kendt fredløs, det vil sige, at han bliver frakendt alle rettigheder, og enhver har i en periode ret til at slå ham ihjel.

Det lykkes ham at overleve i endnu tre år, men i 1688 er han blevet anholdt af ordensmagten, dømt til døden, og nu skal han henrettes på  Hammelev Mark lidt syd for Landevejen mellem Haderslev og Ribe på  den Høj, som bærer Navnet Loddenhøj.

Henrettelser foregik på flere måder. Troldkvinder blev brændt, tyve blev hængt op i galgen, men de fleste døsdømte blev halshugget med sværd eller økse. Hængning blev betragtet som den hårdeste straf, og den trak vanære gennem eftermælet. Det blev betragtet som en nåde, når nogen fik hængning ændret til halshugning.  Antageligt blev Peder Hørlyk halshugget.

quote

Henrettelser var et tilløbsstykke, og det kneb ofte med at holde nysgerrige på afstand

Claus Rønlev, slægtsforsker

Morderens blod

Henrettelser var et tilløbsstykke, og det kneb ofte med at holde nysgerrige på afstand. Mange var også ude på at få fat i noget af den henrettedes blod, fordi det var et godt lægemiddel mod bl.a. ligfald og engelsk syge. Særligt blodet fra en morder var eftertragtet.

I dag, 329 år senere, blev Peder Hørlyks rester befriet fra hullet i jorden på galgepladsen ved Hammelev. Knoglerne bliver kørt til undersøgelse i Odense, hvor de skal undersøges.

Museumsinspektør Katrine Moberg Riis fra Museum Sønderjylland har været med til at finde Peder Hørlyks jordiske rester frem af jorden. Hør hende i klippet her, hvor hun fortæller om datidens henrettelser: 

Museumsinspektør Katrine Moberg Riis fortæller om dengang, henrettelser var et tilløbsstykke.

Kilde: Bl.a. En morder i familien - en beretning om sandemand Peder Hansen Hørlyk (ca. 1630-1688) og hans familie.

Hvad sker der med knoglerne?

  • De køres til analyse på Retsantropologisk Afdeling på Syddansk Universitet i Odense bl.a. for evt. at fastslå køn. Der blev mindst henrettet fire personer i Hammelev, hvoraf en var en kvinde, men arkæologerne har kun fundet skeletrester af to. Så er det Peder Hørlyks rester, der er fundet?
  • Hvis knoglerne vurderes at have videnskabelig betydning for forståelse af f.eks. henrettelsesmetoder, sygdomme eller andet dengang, så bliver de indlemmet i afdelingens samling.
  • Hvi de ikke har videnskabelig betydning, udleveres de til genbegravelse, men hvordan? Det skal Museum Sønderjylland i givet fald afgøre i samråd med sognet i Hammelev og/eller biskoppen i Haderslev, Marianne Christensen.