Det er ikke sikkert at pengene ruller ind hos urmager Nikolej Høstmark i Vejle, bare fordi han sælger et ur på sin web-shop. Cyberkriminaliteten er mere end fordoblet siden 2011, det viser tal fra Sydøstjyllands Politi. Og det mærkes på webshoppen hos Sct. Nicolai Ure.
I de foregående år er Nicolej Høstmark blevet snydt flere gange, og derfor tjekker han nu altid adressen, hvis en bestilling virker mistænksom. På den måde er han to gange i år kommet de kriminelle i forkøbet.
- Jeg er blevet mere mistænksom, men det synes jeg også er ubehageligt, siger Nikolej Høstmark.
Se videoen i toppen for at høre, hvordan urmageren to gange undgik at blive snydt.
Cyberkriminalitet
Det er kendetegnet ved at man udnytter IT til at opnå økonomisk gevinst
Cyberkriminalitet sker blandt andet ved at indtaste oplysninger via internettet - for eksempel oplysninger fra et stjålet kreditkort.