Cykelrytter stadig indlagt et år efter katastrofen ramte

På årsdagen for cykelrytter Anders Tesgaards ulykke står hans venner frem og fortæller hele historien om, hvad der skete.

I dag er det præcis et år siden Anders Tesgaard fra Esbjerg kom alvorligt til skade, mens han var ved at cykle på tværs af USA i det 5.000 kilometer lange Race Across America.

Anders Tesgaard var i 2015 med i løbet for tredje gang, og han var bedre kørende end nogensinde før. Men en uopmærksom bilist ændrede for altid den rutinerede cykelrytters liv, da han kørte ind i Tesgaard bagfra.

- Det er nok den værste dag i mit liv. Der skete det, som der ikke måtte ske, siger Christian Ørskov, der er en af Anders Tesgaards venner og var en del af Race Across America-teamet.

Anders Tesgaards hjerne blev voldsomt skadet ved ulykken, og han ligger nu i vegetativ tilstand på et rehabilitetingscenter i Esbjerg.

Se med på TV SYD kl. 19.30, hvor Anders Tesgaards venner fortæller historien om en sportsmand af en helt særlig støbning.

Se fortællingen om Anders Tesgaard og hans lidenskab for ekstremcykling.