De kiggede på fugle

2. påskedag var der fokus på fugle i Giveskud Zoo. Børnene kunne få lov at bygge redekasser og foderbræt til haven og teste sig selv og familien i viden om fugle.

12-årige Albert Lyngaard Uth testede i dag sin viden om fugle, da han sammen med sin familie besøgte Givskud Zoo

- Jeg kender bogfinken og kragen og ringduen og musvågen, fortæller Albert Lyngaard Uth.

Han er ret dus med de danske fuglearter.

quote

Der er ikke så mange film i fjernsynet om fugle, så det er godt at få fokus på dansk natur og danske fuglearter,

Jacob Hemdorff, biolog, Givskud Zoo.

- Det er nok, fordi jeg godt kan lide fugle, og så ser jeg også, hvad de laver foran mit vindue, siger Albert.

Derfor har han sat sig for at lave en fuglekasse.

Men det er langt fra alle, der er lige så dus med fuglene som Albert er, fortæller Jacob Hemdorff, der er biolog i Givskud Zoo.

- Rigtigt mange mennesker i Danmark kender til de afrikanske dyr som løver og elefanter, fordi de ser mange programmer, der handler om dem. Men der er ikke så mange film i fjernsynet om fugle, så det er godt at få fokus på dansk natur og danske fuglearter, siger Jacob Hendorff.

Meningen med arrangementet er også, at få lokket flere forskellige danske fugle hjem i haverne. Det kan man få ved også at bytte rohdodendronen ud med danske planter i haven.

- Danske planter tiltrækker danske insekter, og jo flere insekter du får i haven, jo flere får du af de her små fugle som musviten og mejsefugle, fortæller Givskud Zoos biolog.