De små skøjter blev sluppet løs til nytårscup

I denne weekend har 14 ishockeyhold fra Danmark og Tyskland med spillere på eller under ni år kæmpet på isen i Granly Hockey Arena i Esbjerg.

Hyggen og det sociale samvær har været i højsædet lørdag og søndag i Esbjerg, hvor den traditionsrige nytårscup blev afviklet i Granly Hockey Arena.

Til nytårscuppen for U9-spillere (årgang 2008 og 2009) var 14 hold i aktion – to tyske hold og de resterende 12 hold fra danske ishockeyklubber.

En af forældrene forklarer, hvordan stævnet foregår.

quote

Jeg startede med at aflevere til ham, så han kunne score – og så gjorde han det samme for mig.

Sebastian Lodberg Munk Andersen, 9 år, Isbjerg Ishockey Klub

- Når de er så små, så spiller man ikke turneringer. Man spiller kæmpe, men tæller ikke hvem der har vundet. Formålet er at drengene skal have det sjovt, møde hinanden, alt det sociale – og så rigtig mange minutters spilletid, forklarer Lotte Lodberg Andersen, der er en af forældrene i styregruppen for Nytårscup.

Spilletid er der masser af. Alle hold møder hinanden én gang i løbet af weekenden. Det løber op i hele 91 kampe á 21 minutter, fordelt hen over lørdag i tidsrummet 8.00-18.45, og søndag 8.00-14.00.

Men selvom drengene går op i kampene med liv og sjæl, så er det også vigtigt for dem at hjælpe hinanden.

quote

Glæden stråler ud af dem. De leger med hinanden, hygger sig og går ind i kampene med iver. Det er en fest at være vidne til.

Lotte Lodberg Andersen, forælder i styregruppen for Nytårscup

- Filip og jeg har lige gjort en tjeneste for hinanden. Jeg startede med at aflevere til ham, så han kunne score – og så gjorde han det samme for mig, sagde 9-årige Sebastian Lodberg Munk Andersen til TV SYD efter en af kampene.

Ishockey er en kontaktsport. De har drengene også mærket på egen krop.

- Jeg føler, at nogle af dem er lidt onde, siger Sebastian Lodberg Munk Andersen.

Men selvom der bliver gået til stålet, så er det nogle glade drenge, der har deltaget i stævnet.

- Glæden stråler ud af dem. De leger med hinanden, hygger sig og går ind i kampene med iver. Det er en fest at være vidne til for os forældre, slutter Lotte Lodberg Andersen.