Det brændte to steder på skole

Det brændte to steder på Petersmindeskolen tirsdag morgen. Det oplyser Vejle Kommune.

Branden på Petersmindeskolen i Vejle er udbrudt to steder. Det første brandsted er i en stikkontakt i et klasselokale, hvor der lå noget undervisningsmateriale tæt på. Derefter udbrød der brand i skolens bibliotek i et såkaldt ”boghus”. Det oplyser Vejle Kommune på Facebook. 

Brandvæsenet er på skolen, og eleverne er evakueret.
Skolen er i gang med at kontakte forældre for afhentning af de mindste børn, og de ældste elever er ved at blive sendt hjem. Det skriver skolen på sin hjemmeside.

Politiet har endnu ikke offentliggjort konklusionen af deres efterforskning af den voldsomme brand, der natten mandag den 13. februar lagde Petersmindehallen i ruiner.

Det er ofte et kendetegn ved påsatte brande, at der findes flere steder, hvor branden er brudt ud, som det ifølge Vejle Kommunes oplysninger netop er tilfældet ved tirsdagens brand på Petersmindeskolen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.