Det regner MEGET i Billund

Billund er det værste sted at opholde sig i Syd- og Sønderjylland, hvis man er mere til sol end regn. Kun ét andet sted i Danmark regner det mere årligt.

I Billund regner det så meget, at der er brug for indendørs strand og lufthavn med ruter til de varme lande.

Om den årlige nedbørsmængde har aktier i Lalandia og Billund Airport er nok tvivlsomt, men et faktum er det, at regnen siler ned i Billund som ingen andre steder i Syd- og Sønderjylland.

Hele 977 mm om året bliver det til ude på heden. Det er det dermed det næstvådeste sted i landet, idet kun Herning skal finde sig i en enkelt mm mere på årsbasis.

En ny rapport over klimaet i de danske kommuner afslører, hvor i Danmark man har det bedste - og det dårligste vejr.

DMI har lavet rapporten, som viser klimatal for 98 danske kommuner i de seneste 10 år - i perioden fra 2006 til 2015.

Man kan således se, hvor i landet solen skinner mest, hvor der falder mest regn eller hvor det er varmest.

Følgende tabel viser en top-20 over det kommuner i Danmark med mest nedbør:

Nr.KommuneNedbør i mm
1.Herning978
2.Billund977
3.Vejen960
4.Ringkøbing-Skjern948
5.Holstebro946
6.Aabenraa939
7.Varde939
8.Tønder928
9.Esbjerg927
10.Vejle919
11.Struer918
12.Ikast-Brande913
13.Lemvig905
14.Haderslev896
15.Thisted872
16.Kolding871
17.Morsø861
18.Fanø861
19.Silkeborg825
20.Skive822

Ikke nok med, at det regner meget i Billund. Solen skinner heller særligt meget i kommunen.

Billund ligger på en 5. plads over kommuner med færrest solskinstimer. I alt 1614 timer skinner solen der, mens den på Læsø skinner hele 1951 timer - altså næsten en time mere om dagen i gennemsnit. I gennemsnit skinner solen i 1723 timer i de danske kommuner.

Top-20 over kommuner med færrest solskinstimer:

Nr.KommuneFærrest solskinstimer
1.Ikast-Brande1581
2.Aabenraa1591
3.Herning1609
4.Silkeborg1611
5.Billund1614
6.Vejle1623
7.Horsens1627
8.Skanderborg1634
9.Vejen1637
10.Viborg1639
11.Tønder1642
12.Hedensted1650
13.Ringkøbing-Skjern1651
14.Varde1656
15.Haderslev1658
16.Favrskov1659
17.Kolding1661
18.Holstebro1666
19.Esbjerg1681
20.Randers1686

Når det regner meget og skinner lidt, går det ud over temperaturen. Billund er også det koldeste sted i landsdelen med en gennemsnitstemperatur på 8,6 grader. Til sammenligning er den én grad højrere i Sønderborg, hvor de kan brøste sig af en gennemsnitstemperatur på 9,6 - det fjerde-varmeste i landet.

Top-20 over gennemsnitstemperatur:

Nr.KommuneLaveste temperaturer
1.8,3Randers
2.8,4Hjørring
3.8,4Mariagerfjord
4.8,4Frederikshavn
5.8,4Brønderslev
6.8,4Viborg
7.8,5Ikast-Brande
8.8,5Silkeborg
9.8,5Favrskov
10.8,5Rebild
11.8,6Vesthimmerland
12.8,6Herning
13.8,6Skanderborg
14.8,6Skive
15.8,6Billund
16.8,6Vejle
17.8,7Aarhus
18.8,7Holstebro
19.8,7Horsens
20.8,7Struer