Stine er født med træk fra mænd og kvinder: - Det var, som om jeg ikke fandtes

Da Stine kom til verden i 1985, lignede hun en dreng, men da hun blev teenager udviklede hun kvindelige former.

SE HELE DOKUMENTAREN

Søndag den 25. august fortæller vi Stines historie om, hvordan det er at være født i en krop med træk fra både mænd og kvinder. Se med klokken 19.30 på TV SYD.

Forestil dig, hvordan det er at blive bredere om hofterne og få bryster ligesom andre teenagepiger, når du er blevet døbt et drengenavn og bruger drengenes omklædningsrum.  

Det var virkeligheden for 11-årige Michael Skaaning, der voksede op i en lille midtjysk by.

Når Michael bladrede i bøgerne i biologitimerne, var det kun mænd og kvinders kroppe, der var detaljeret beskrevet og skitseret på siderne i ”Kvinde kend din krop” og ”Kend din krop, mand.”

Der var ingen bog for Michaels krop.

- Det var, som om, at det, jeg var, ikke fandtes. Da jeg var barn, var der aldrig nogen, som lignede mig, og som jeg kunne spejle mig. Der var intet genkendeligt, siger den i dag 33-årige Stine Toft.

Stine Toft kom til verden i 1985. Dengang lignede hun en dreng, men i teenageårene udviklede hun bryster og hofter. 
Stine Toft kom til verden i 1985. Dengang lignede hun en dreng, men i teenageårene udviklede hun bryster og hofter. 
Foto: Privatfoto.

Spejlet afslørede alt 

Det var først i en alder af 26 år, at Stine fandt ud af, hvilken bog der manglede på hylden til at beskrive hendes krop. Den skulle have heddet ”Interkøn, kend din krop.”

Det skete ved et tilfælde, da Stine tog til lægen af en helt anden grund. Efter hun havde lagt arm til en blodprøve, fandt hun ud af, at hun med kromosomerne 47 XXY er interkøn. Det vil sige, at hun hverken er entydig mand eller kvinde, men hun er derimod født med træk fra begge køn. 

Da Stine var barn, var hun slet ikke i tvivl om, at hun skilte sig ud. For når hun kiggede på sin krop i spejlet, kunne hun nemt se, at hun ikke passede ind i hverken drengenes eller pigernes omklædningsrum. Hun manglede bare et ord for det, hun var. 

Så da hun fandt ud af, at hun var interkøn, blev hun på ingen måde overrasket. 

- Jeg tænkte egentlig, at det vidste jeg godt i forvejen, og jeg blev glad for, at der endelig var et udtryk, der beskrev den situation, jeg stod i, siger Stine Toft.

Herefter besluttede hun at ændre sit navn og CPR-nummer, så det i dag stemmer overens med det køn, hun altid har har følt sig som. 

INTERKØN

  • Ordet 'interkøn' beskriver personer, der er født med kønstræk, som ikke passer ned i den typiske definition af mand eller kvinde. De er ofte født med både mandlige og kvindelige kønstegn. 
  • Det er en paraplybetegnelse, der dækker omkring 40 variationer så som blandt andet Turners- og Klinefelters Syndrom. Nogle identificerer sig som interkønnede - andre gør ikke. 
  • Nogle af tilfældene er synlige ved fødslen, mens andre først bliver opdaget i puberteten eller senere i livet. 
  • I lægevidenskaben bruger man betegnelsen Disorders of Sex Development - også kaldt DSD. 

Gjorde drastiske ting ved sin krop

Selvom Stine gennem sine teenageår tydeligt kunne se, at hendes krop ikke passede ind blandt drengene, så fortsatte hun ud af til med at høre til drengegruppen.

Hun blev opdraget som en dreng, hun klædte sig som en dreng og hun kæmpede faktisk for at fremstå som en dreng. Det var vigtigt for hende at passe ned i hendes forældres forestilling om, at det var det, hun var. 

- Jeg bandt mine bryster ind, så det så ud som om, at jeg havde en flad brystkasse. Jeg gjorde min stemme dybere, så jeg lød som drengene, og jeg spiste mig tyk for at skjule mine former. Det var rigtig hårdt at skulle gøre alle de her ting ved min krop, fortæller Stine, mens hendes stemme knækker.

SÅ MANGE ER INTERKØN

Der er faktisk ikke nogen, der helt præcist ved, hvor mange interkønnede der er. Ifølge FN, så er op mod 1,7 procent af verdensbefolkningen interkønnede. Mens Aarhus Universitetshospital vurderer, at 0,3 procent af den danske befolkning hører ind under gruppen. 

Forældrene opdagede ingenting

I teenageårene klædte hun sig altid i store, sorte T-shirts og de samme blå jeans for at skjule sine bredere hofter og voksende bryster. 

Selvom hun gjorde drastiske ting for at passe ind og ligne sine brødre, så opdagede hendes forældre det aldrig - og de lagde heller ikke mærke til, hvordan hendes krop udviklede sig. 

- Jeg ved ikke, hvorfor de ikke så det. Jeg ved ikke, om der er noget benægtelse inde over, men jeg forsøgte jo også at spise mig tyk for at skjule min krop, så måske de bare ikke så det. Men jeg det ikke, fortæller Stine.

Se mig for mig

For hende er det angstprovokerende at tænke tilbage på de år, for hun følte sig på ingen måde set eller accepteret af de personer, der stod hende nærmest. 

- Jeg fortalte aldrig om mine forældre om, hvordan min krop udviklede sig, og jeg var utroligt fortvivlet over, at de ikke bare kunne se det og se mig, for den jeg var, siger Stine.

Hvordan skulle de kunne se det eller vide det, nu du ikke sagde det højt?

- Som 11-årig forventede jeg bare, at mine forældre kendte mig. I dag kan jeg jo godt se, at det måske ikke er helt fair, fortæller Stine.

Fra 11-års alderen begyndte Stine at udvikle både bryster og hofter som pigerne. 
Fra 11-års alderen begyndte Stine at udvikle både bryster og hofter som pigerne. 
Foto: Privatfoto

Endelig accepterer de

Det kunne hun ikke dengang, så da hun var bare 16 år brød hun med familien i Skals i en periode. 

Lige præcist 10 år senere fandt Stine endelig ordet for hendes krop, der gennem hele livet har fået hende til at føle sig forkert. Kort efter satte hun sig ned og lod alle sine ord flyde ud i et brev, som hun sendte til sin mor og far. Det var første gang, hun beskrev sin krop over for sine forældre.

Bogstaverne forklarede, at Stine ikke var den dreng, som de hele hendes liv havde troet. Hun var interkønnet.

- Det var svært for mine forældre at få at vide, tror jeg. Men i dag føler jeg endelig, at de accepterer mig. Jeg er ikke helt sikker på, at de forstår mig, men de accepterer mig efterhånden, siger Stine. 

En evig sorg ikke at kunne få børn

Selvom Stine i dag lever et lykkeligt liv med sin kone, Inge, så kæmper hun stadig med konsekvenserne af at være født i den krop, hun er. For ligesom nogle andre interkønnede har Stine ikke de organer, der skal til for at lave børn – og den del af hendes liv har hun det ubeskriveligt svært med.

- Det er bare rigtig, rigtig smertefuldt. Det er et meget stort afsavn. Jeg forsøger at undgå små børn, fordi det kan smadre mig i flere måneder ad gangen, fortæller Stine, der med endnu et knæk i stemmen fortsætter:

- Det er tæt på at være den sværeste del i mit liv. Og jeg tror, det er en smerte, der kommer til at vare ved resten af mit liv.

STØRRE RISIKO FOR SYGDOMME 

Nogle interkønnede producerer ikke nok hormoner – andre producerer for meget. Det betyder, at de har større risiko for at udvikle sygdomme så som blandt andet knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme, så for at undgå det skal nogle interkønnede være i hormonbehandling gennem hele livet.

Interkøn skal i skolebøgerne

Med det i mente drømmer Stine om en verden, hvor vi alle sammen kender til ordet ’interkøn’.

- Jeg tror, det kunne have gjort en forskel, hvis man i skolen var blevet undervist i interkøn. Så ville man forstå, at dét er en helt naturlig ting af at være interkøn, at nogle ikke kan få børn, siger Stine.

Det er blandt andet én af grundene til, at hun sammen med sin kone har stiftet foreningen Intersex Danmark. Her kæmper de for, at du, jeg og endnu flere får kendskab til mennesker som Stine.

De drømmer om en verden, hvor den interkønnede krop er lige så almindelig som mænd og kvinders, og den måske endda får sine egne sider i biologibøgerne, så tabuet og forestillingen om bare to køn kan blive nedbrudt. 

- Da jeg var barn, var der intet genkendeligt. Der var aldrig nogen, jeg kunne kigge på og sige: ”Hey, det er mig.” Det drømmer jeg om at kunne give til nogen. For det er okay at være dig. Det er i orden at sige: Vær stolt af den, du er, slår Stine fast. 

I 2015 blev Stine Toft gift med sin kone. 
I 2015 blev Stine Toft gift med sin kone. 
Foto: Privatfoto.