TV der bevæger dig

Direktør går fra Sydbank

Finn Boel Pedersen forlader direktionen i Sydbank efter kun tre måneders ansættelse.

Banken oplyser i en kort selskabsmeddelelse, at arbejdsopgaverne ikke har levet op til hans forventninger til jobbet.

Finn Boel Pedersen har haft forskellige job i Sydbank siden 1976. Senest kom han fra en stilling som regionsdirektør i Kolding.

Sydbanks direktion består herefter af adm. direktør Karen Frøsig og bankdirektør Preben L. Hansen.

Bestyrelsen har ikke taget stilling til en afløser for Finn Boel Pedersen.