DMi advarer om risiko for kraftig regn lørdag aften og nat

Det kan blive en meget våd lørdag aften og nat til søndag. DMI advarer om kraftig regn på op til 35 millimeter på seks timer, som kan give oversvømmelser på udsatte steder.

Der er risiko for kraftig regn, der kan stedvis falde mellem 25 og 35  millimeter på seks timer.

Kraftig regn medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, risiko for akvaplaning med masser af vand på veje og i viadukter - og nedsat sigtbarhed.

Det er et lavtryk, der skal passere Danmark og det skaber risikoen for kraftig regn i Jylland lørdag aften, natten til søndag og søndag morgen.

Det er fire uger siden siden, at der både var varslet - og kom skybrud - flere steder i Syd - og Sønderjylland. Kraftig regn og skybrud har flere gange denne sommer skabt problemer  i TV SYDs område.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.