TV der bevæger dig

Dømt for produktion af ulovligt fyrværkeri

Fra eksplosionsbranden i Store Andst, hvor to personer omkom. (Arkiv)

To mænd er fredag blevet dømt for den ulovlig fyrværkeriproduktion, der endte med en eksplosion i St. Andst ved Vejen i oktober sidste år. To personer omkom ved eksplosionen.

En 41-årig mand fra Toftlund blev idømt et års ubetinget fængsel, mens en 33-årig mand fra Vamdrup spillede en mindre rolle i sagen og slap med tre måneders fængsel.

Kemikalier

Manden fra Toftlund blev dømt for at have haft flere hundrede kilo sprængfalige kemikalier. Stofferne blev brugt til den illegaleproduktion af fyrværkeri i den gamle CF-bygning i Store Andst. Dermed bragte han andre menneskers liv og helbred i fare.

Den 41-årige blev dog ikke dømt for at være skyld i kæresteparret død i den voldsomme eksplosionsbrand i oktober. Store dele af byen blev evakueret under branden.

Modtog dommene

Anklageren havde ønsket over to års fængsel, mens han ønskede den 33-årig idømt et års fængsel.

Den 41-årig blev også dømt til at betale 80.000 kr. i bøde og andre 80.000 kr. er blevet konfiskeret som fortjeneste for salg af det ulovlige fyrværkeri.

Begge mænd modtog dommene.