E45 åbnet igen efter uheld

Nu er begge spor igen farbare. Efter uheldet i lørdag morgen, hvor to lastbiler havde kilet sig fast nord for Rødekro.

Nattens kolde vejr har tidlig lørdag allerede sat sine spor på motorvejstrafikken.

To lastbiler kom kort før kl. 6 i slinger på den glatte motorvej, og har holdt på tværs af E45 i sydgående retning. Begge spor har været spærret i over to timer. Fra klokken 9 skulle begge spor igen være farbare. 

- Der er spejlglat dernede, så lige nu er de to lastbiler kilet fast til autoværnet. Vi skal have en kran derned, så der går noget tid, før motorvejen åbner igen, siger vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.