Ofret er en pige på 16 år. Hun kom gående omkring klokken 5.30 i Naverstræde i Kolding, da hun blev passet op af to mænd. Den ene truede hende med en pistol, mens den anden voldtog hende.
Den ene gerningsmand beskrives som 25 til 30 år, 170-175 centimeter høj og almindelig af bygning. Han er skaldet, har boksernæse og taler dansk med udenlandsk accent.
Han havde en sort/grå trøje på og mørke bukser.
Den anden er 25 til 35 år, 185 til 195 centimeter høj og karseklippet. Han har barberet et "Z" ind i siden af hovedet.
Han talte også dansk med udenlandsk accent, og han havde mørke bukser og en langærmet hvid trøje på, hvor der stod "Royal" på ryggen.