Eftersøgningen er slut: Forsvundet soldat fundet igen

Politiet har fundet den soldat, der blev eftersøgt tirsdag aften.

Tirsdag omkring klokken 19.00 forlod 42-årige Sebastian Nielsen sin bopæl i Sommersted nær Vojens iført sin kampuniform, og Syd- og Sønderjyllands Politi satte en stor eftersøgning i gang, fordi der var en formodning om, at manden var selvmordstruet.

Sebastian Nielsen blev fundet i god behold klokken 01.49.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Vagtchefen forklarer, at det var politiets indsats, der fandt frem til Sebastian Nielsen:

- Vi søgte med både helikopter og hundepatrulje, og på et tidspunkt så vores folk i helikopteren noget, som hundene på jorden kunne undersøge. Det viste sig at være ham, siger Claus Skovgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.