Esbjerg fB går efter tre points i Hobro

Esbjerg fB går efter alle tre points lørdag eftermiddag i Hobro, så de kan passere AGF i superliga-tabellen.

På papiret er det nummer 11 og 12 i superligaen som mødes lørdag eftermiddag  - men med Hobro IKs ene point mod Esbjerg fBs 11 point i forårets hidtidige kampe er der 15 points forskel.

- Vi kan passere AGF, hvis vi får flere point end dem i weekenden. Det er vores mål. Når det er nået, vil vi passere flere af holdene, der ligger foran os.  siger cheftræner, Jonas Dal til Esbjerg fBs hjemmeside før kampen mod Hobro, som han stod i spidsen for frem til slutningen af efteråret.

Iøvrigt trænes Hobro af Ove Pedersen fra Thyregod, der for år tilbage var en populær cheftræner i Esbjerg. I dagens Hobro-trup indgår også den tidligere Esbjerg-spillerHans Henrik Andreasen.

De seneste to opgør med Hobro er begge endt lige, nemlig 2-2 på udebane og 4-4-kampen på Blue Water Arena i november.

Esbjerg fB har Ryan Johnson Laursen og Kevin Mensah i truppen på bekostning af Mohammed Fellah og en sygdomsramt Leon Jessen.