Esbjerg og Martindale knuser Frederikshavn med lynstart

Godt 2600 tilskuere så Esbjerg Energy vinde 3-0 på hjemmebanen Granly Hockey Arena over Frederikshavn White Hawks.

Efter tre mål i første periode cruisede Esbjerg Energy sig til sejren på isen over Frederikshavn White Hawks.

Esbjerg Energy kom flyvende ud af starthullerne og udlignede fredag til 1-1 i DM-semifinaleserien i ishockey mod Frederikshavn White Hawks.

Hjemme i Granly Hockey Arena grundlagde et aggressivt spillende Esbjerg-hold 3-0-sejren med alle tre scoringer i første periode.

Allerede efter 66 sekunders spil var værterne foran 1-0.

Frederikshavn-målmand Thomas Lillie dummede sig med en dårlig aflevering bag sit eget mål. Den fangede Jordan Knackstedt og lagde pucken ind foran mål, hvor Ryan Martindale sendte den i nettet, før målmand Lillie var nået tilbage på plads.

Frederikshavn-målmanden fik dog rejst sig midlertidigt, og efter fem minutter reddede han en friløber.

Men trafikken gik kun én vej. Efter små syv minutter straffede værterne en Frederikshavn-udvisning og scorede til 2-0 i power play. Martindale leverede assisten.

Gæsterne var til tælling, og deres cheftræner, Mario Simioni, reagerede prompte og skiftede målmand.

Alligevel øgede Esbjerg til 3-0 med fem minutter tilbage af første periode, og igen var Ryan Martindale i oplæggerens rolle.

Frederikshavn arbejdede for lidt til at presse hjemmeholdet, og efter 0-0 i anden periode var et comeback langt væk. Også sidste periode sluttede målløs og med Esbjerg i kontrol.

De to hold mødes igen på søndag i Frederikshavn. Her vandt værterne det første semifinaleopgør med 5-2.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Esbjerg Energy skuffede ellers i det første opgør mod Frederikshavn White Hawks og jagtede derfor en anderledes præstation og et ganske anderledes resultat fredag aften.

Frederikshavnerne vandt den første kamp 5-2, og Esbjerg jagtede derfor revanche for at udligne efter de første to indbyrdes opgør.

Hos Esbjerg var man godt klar over, at der skulle en anden indsats til, hvis sejren skulle sikres.

- Det er op på hesten igen. Vi skal lære at eliminere de fejl, der er begået, og så skal vi videre i serien, sagde assistenttræner i Esbjerg Energy, Thor Dresler før kampen i en pressemeddelelse. 

Og det må man sige lykkedes for esbjergenserne fredag aften.

I den anden semifinaleserie tog Gentofte Stars imod Odense Bulldogs i klubbernes andet opgør, hvor Gentofte fredag kloken 20,50 fører i 1-0 syv minutter inder i 3. periode.

I begge serie spilles der bedst af syv kampe. Første hold med fire sejre i hver serie er klar til DM-finaleserien.