Få hjælp til dit kæledyr - og støt kampen mod kræft

På lørdag bliver cancer bekæmpet ved et stort show på TV 2. Varde dyrehospital er en af de mange, der donerer penge til kampen.

Når personalet på Varde Dyrehospital trækker i arbejdstøjet på lørdag, så gør de det gratis.

Dyrlæge Hanne Thoning Petersen har været initiativtager til, at 20 ud af de 23 ansatte på dyrehospitalet i Varde på lørdag arbejder uden løn og donerer honoraet fra dagens arbejde til Knæk Cancer.  

quote

Jeg og andre ansatte har haft kræft tæt inde på livet, og dels skal det også huske os på, at dyr også kan blive ramt af kræft. 

Hanne Thorning Petersen, dyrlæge, Varde Dyrehospital

Det er der flere årsager til, fortæller Hanne Petersen til TV SYD.

- Jeg og andre ansatte har haft kræft tæt inde på livet, og dels skal det også huske os på, at dyr også kan blive ramt af kræft.   

Varde Dyrehospital støtter kampen mod kræft
Varde Dyrehospital støtter kampen mod kræft
Foto: Frederikke Langer, TV SYD

Derfor åbner klinikken på lørdag, så folk bl.a kan få vaccineret deres dyr, tjekket dem for knuder og flere andre ting og honoraet går dermed ubeskåret til Knæk Cancer. Også overskuddet for varer i butikken doneres.

I TV SYDs område har indtil videre 75 virksomheder tilmeldt aktiviteter på Knæk Cancers hjemmeside og Varde Dyrehospital er altså en af dem og de satser på, at kunne donere over 20.000 kr til kampen mod kræft.   

Hvis din kat er blevet for tyk, din kanin skal ha renset tænder, din hund kastreres eller dit kæledyr er blevet sygt eller kommet til skade, så er dyrlægen og dyrehospitalet det sted, der kan hjælpe.