Falck skal drive lægeklinik i Esbjerg

Region Syddanmark har indgået aftale om, at Falck Lægehuse A/S bemander lægeklinik i Esbjerg.

Falck Lægehuse overtager driften af regionens lægeklinikker på Ærø og i Esbjerg. Aftalerne gælder i fire år.

Klinikken i Esbjerg  ligger i Langlihuset Havborgvej i det vestlige del af byen -  og her vil op til fire læger varetage behandlingen af højst 7.200 patienter.

Driften har været i udbud, da det ikke har været muligt at finde praktiserende læger, som vil overtage klinikkerne permanent.

quote

 - Med aftalen kan vi skabe den kontinuitet og stabilitet, som vi ønsker, at borgerne skal have, uanset hvor de bor i regionen

Tage Petersen, formand for sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark,  (V)

- Vi har indgået en rigtig god aftale med Falck Lægehuse, som betyder, at der i øjeblikket ikke er nogle borgere på Ærø eller i Esbjerg, der risikerer at skulle køre meget langt for at finde en læge, som har plads til dem.  Med aftalen kan vi skabe den kontinuitet og stabilitet, som vi ønsker, at borgerne skal have, uanset hvor de bor i regionen, siger formanden for sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark, Tage Petersen (V), i en pressemeddelelse. 

 

Selvom regionen har iværksat forskellige tiltag, som skal tiltrække læger til disse områder, eksempelvis rekruttering af udenlandske læger, åbent hus-arrangementer, etablering af sundhedshuse samt modernisering af gamle praksisser, er der stadig problemer med at skaffe praktiserende læger nok i visse dele af regionen. Det er også derfor, at klinikkerne på Ærø og i Esbjerg har været i udbud.