TV der bevæger dig

Falck skal stå for hjælpemiddeldepot

Falck skal fremover varetage opgaver med bl.a. kørsel med hjælpemidler, rengøring, vedligehold og lagerstyring i Horsens Kommune. (Colourbox)

Horsens Kommune har lavet kontrakt med Falck Hjælpemidler om kørsel og vedligehold.

Fremover bliver det Falck Hjælpemidler, der kører hjælpemidler ud til borgere/institutioner i Horsens Kommune. Kommunen har nemlig skrevet kontrakt med Falck Hjælpemidler om driften af hjælpemiddeldepotet.

Opgaven, der omfatter kørsel med hjælpemidler, rengøring, vedligehold og lagerstyring, har været i udbud, og Falck Hjælpemidler vandt på bedste pris, samarbejde og service.

Glæder sig til samarbejde

- Hjælpemiddeldepotets fire medarbejdere overgår til Falck, og overdragelsen kommer til at ske så smidigt som muligt for både de berørte medarbejdere og brugerne af hjælpemiddeldepotet. Vi ansætter desuden en koordinator, der skal fungere som bindeled mellem kommunen og Falck, fortæller Inger Buhl Foged, leder af Myndighedsafdelingen i Horsens Kommune.

I Falck Hjælpemidler ser direktør Brian Jørgensen frem til samarbejdet med kommunen, borgerne og ikke mindst de nye medarbejdere.

- Vi har med lignende aftaler flere steder i landet vist, at vi kan være konkurrencedygtige uden, at det går ud over servicen til ældre og handicappede, og vi glæder os til at vise det i Horsens. Som et led i den proces vil vi gøre alt for, at vores nye medarbejdere føler sig hurtigt hjemme i Falck, så de kan fortsætte deres gode indsats, siger Brian Jørgensen.

Tip os Har du et godt tip?

TILMELD DIG VORES
NYHEDSBREV

TILMELD DIG VORES
NYHEDSBREV