Fanø-færgen - og skal - andre ø-færger til bl.a. Endelave og Aarø - have sine momspenge retur – men ingen ved hvordan.
Lad os begynde med at sige, at det lyder enkelt, men det er så kompliceret, at ingen lige nu ved hvordan, pengene skal returneres.
Fanøs borgmester, Erik Nøreby, (V), kalder det en "færge-farce" . Tidligere har han sagt "Ebberød Bank".
Det handler om de 95 millioner kroner, som Folketinget i foråret afsatte til at nedsætte billet-priserne på færger til de danske små-øer. Skat vil nemlig have moms af tilskuddet.
I dag lovede indenrigsminister Karen Ellemann, (V), at det fulde tilskud skal gå til at nedsætte billetpriser.
Aldrig så snart var prisen på en billet med bil og passager til Fanø faldet fra 415 til 195 kroner, før SKAT skulle have del i kagen.
Det er en EU-dom, der betyder, at der skal opkræves moms af det tilskud, som Folketinget i foråret besluttede at give til person- og godsbefordring til danske småøer.
Man kan regne det ud på kroner og ører, så man får en retfærdig ordning, sådan at det enkelte færgeselskab får det beløb tilbage, som de har mistet på denne lille farce
I dag lovede Indenrigsminister Karen Ellemann i et samråd på Christiansborg at gøre noget ved problemet.
- Jeg anser det for et problem. Vi kan ikke have en løsning, hvor vi giver tilskud med den ene hånd og tager med den anden, så nu skal vi have fundet en løsning på denne momsproblematik, siger ministeren.
Hør hende i klippet her:
Fanøfærgen har modtaget 20,7 millioner kroner i tilskud til billigere person- og godstransport i 2016. Men momsen betyder, at 3,3 millioner af støttekronerne skal sendes tilbage til staten.
Ministerens løfte om, at det skal der altså findes en løsning på, glæder Fanøs Borgmester, som var med til dagens samråd:
-Jeg er tilfreds med de tilkendegivelser, der er kommet fra alle sider om, at de er villige til at finde en løsning, men her er det så vigtigt, at vi får fundet en løsning ret hurtigt, og en løsning der indebærer at vi får fuld kompensation, så det ikke kun bliver en del, siger Erik Nørreby.
-Man kan regne det ud på kroner og ører, så man får en retfærdig ordning, sådan at det er det enkelte færgeselskab, der får det beløb tilbage, som de har mistet på denne lille farce, siger Fanøs borgmester, Erik Nørreby.
Hør Erik Nørreby her: