Ferietrafikken giver kø ved grænsen

Mange danskere er på vej hjem fra ferie og mange tyskere er på vej ind i Danmark på ferie - og det kan lørdag eftermiddag mærkes både ved grænsen og på de sydjyske motorveje.

 Berlin, Brandenburg, Hamburg, Schleswig-Holstein, Mecklenburg-Vorpommern og den sydlige del af Holland begynder sommerferie i denne weekend, hvor mange danskere er på vej hjem fra ferie sydpå.

Og det kan mærkes ved den dansk-tyske grænse, hvor trafikken kun glider langsomt allerede de sidste 5-10 kilometer før på motorvej A7 før Frøslev Grænseovergang.

Den danske politi og hjemmeværnet foretager grænsekontrol i to vognbaner af udvalgte køretøjer.

Længere oppe i Jylland er der langsom trafikafvikling på motorvejen omkring Kolding og ved Korskro på Esbjerg-motorvejen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.