Folketingsmedlem udsat for trusler - 28-årig fra Haderslev er anholdt

En 28-årig mand fra Haderslev bliver tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for trusler mod et folketingsmedlem.

En 28-årig mand fra Haderslev bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for trusler mod et folketingsmedlem.

Truslerne er ifølge politiet fremsat i flere omgange henover weekenden på Facebook - og førte mandag aften til anholdelsen.

- Truslerne er rettet mod et folketingsmedlem, der hverken er valgt - eller bor - i Sønderjylland. Det er Folketingets sikkerhedsafdeling, der har anmeldt truslerne, Den anholdte har ikke været så samarbejdsvillig under afhøringer og derfor ikke forholdt sig til sigtelsen, oplyser vicepolitiinspektør Bent Thuesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Det konservative folketingsmedlem Mai Marcado har mandag selv oplyst, at hun i weekenden blev truet efter, at hun havde havde ytret sig positivt om politiets aktion mod hashhandel i Christania.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Peter Kofod Poulsen, medlem af Folketingets retsudvalg (DF) og bosat i Haderslev er rystet over oplysningen om, at en af hans kolleger i Folketinget er blevet truet.

-Det er ikke mig, der er blevet truet, men jeg er rystet over, at det har fundet sted. Det er et angreb på demokratiet, når en folkevalgt bliver overfaldet eller truet, siger Peter Kofod Poulsen til TV SYD.

Manden bliver fremstillet kl. 11.30 ved Retten i Sønderborg. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der ikke vil sætte navn på, hvilket fiolketingsmedlem, som truslen var rettet mod.

Den 28-årige blev anholdt mandag aften.

Den aktuelle sag fra Haderslev kommer efter, at tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) blev overfaldet i København og Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) blev spyttet efter under Folkemødet på Bornholm.