TV der bevæger dig

Foreninger går sammen om genbrugs-butik

Straks efter åbningen gik handelen lystigt i Skærbæks nye genbrugsforrretning.

Det er venneforeningerne Rosenvængets Venner og Mosbølparkens Vennekreds, der støtter hver deres plejehjem, som i fællesskab har købt en ejendom i Skærbæk for at indrette en genbrugsbutik.

Den sidste måneds tid har en lang række medlemmer fra de to foreninger haft travlt med klargøring af lokalerne, maling af vægge og lofter samt indretning af med reoler og hylder.

- Der er blevet arbejdet hårdt for at få det færdig til åbningen i dag, og vi glæder os alle til at vise hvor dejlig en butik vi har fået ud af det, siger de to tovholdere på projektet Birgit Konstmann og Egon Jessen fra henholdsvis Mosbølparkens Vennekreds og Rosenvængets Venner.