TV der bevæger dig

Fortsat mange fartsyndere

420 fartsyndere blev i sidste uge afsløret ved en stribe fartkontroller fordelt ud over alle kommuner i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

Syd- og Sønderjyllands politi gennemførte hele uge 16 hastigheds-kontroller fordelt udover alle kommunerne i kredsen.

Der blev noteret 420 bilister for overtrædelse af hastigheds-grænserne - heraf fik 104 et klip i kørekortet. 11 bilister kørte så stærkt, at det foruden bøden også medfører en betinget frakendelse af førerretten.

Foruden hastighedsovertrædelserne blev syv bilister noteret for manglende brug af sikkerhedssele, syv bilister blev noteret for at tale i håndholdt mobiltelefon, to bilister blev noteret for kørsel uden førerret, en bilist blev noteret for at have kørt i frakendelsestiden, og en enkelt bilist blev noteret for spirituskørsel.

Højeste hastighedsovertrædelse skete på Esbjergmotorvejen ved Bramming, hvor en udenlandsk statsborger kørte 178 km/t. mod højest tilladt 130 km/t.