TV der bevæger dig

To ghetto-grupper i kamp mod hinanden

Politi og brandvæsen havde travlt mandag aften med påsatte brande og slagsmål i ghetto-området Skovvejen i Kolding.

Politiet har været massivt til stede hele aftenen. Først kom to grupperinger i slagsmål, hvor de kastede sten mod hinanden. Det skriver kolding-netavis.dk.

I brand

Senere på aftenen blev en container sat i brand ved blokkene på Skovvejen og blot ti minutter senere blev endnu en container stukket i brand. Det blev nødvendigt at evakuere en hel opgang, da containeren stod så tæt op af bygningen, at røgen drev ind i opgangen og lejlighederne, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Henrik Dam.

Uklar grund til dramaet

Der blev også sendt ambulance til stedet. Men der er endnu ingen meldinger om personskade.
Politiet mener, at det er de to grupperinger, der står bag de påsatte brande. Det er endnu uvist, hvad uoverensstemmelserne mellem grupperne består i.