Gravsten kan genbruges

Normalt knuses gamle gravsten, når et gravsted sløjfes. Men en stenhugger i Horsens er begyndt at genbruge gamle gravsten - til gavn for miljøet og for økonomien.

Når gravsteder bliver opsagt, er proceduren, at de kasserede granitsten bliver afhentet og knust.

? Rent ressourcespild, siger Filip Møller fra Filip?s Sten- & Billedhuggeri i Horsens. - De sten kan sagtens, efter en faglig vurdering, omhugges og blive et nyt, værdigt og miljørigtigt minde for et andet menneske.

Ligner en ny

015

- Når vi får stenen ind, bliver den gamle inskription straks fjernet, hvorefter vi bearbejder mindestenen, så den præcis ligner en ny.

Herefter bliver den sat i en særlig afdeling for genbrugssten, hvor den kan købes med 10 pct. rabat i forhold til en nyproduceret sten.

Forskønnelse

Samtidig har Horsens-firmaet indgået kontakt med tre nye kirkegårde om at donere 10 pct. af stenens udsalgspris til "Udvikling og forskønnelse af Kirkegårdene".

Miljørigtigt minde

Filip Møller arbejder også at udvikle nye, miljørigtigt mindesten:

-Gennem de seneste år har vi set en markant udvikling mod, at folk ønsker at sætte deres personlige aftryk på deres mindesten. Vi har et meget flot specialdesignet bronze-logo, som sættes ind i genbrugssten - såfremt man ønsker det, naturligvis! Logoet signalerer, at her ligger et menneske, der havde omtanke for menneskeheden og verdens ressourcer.

? Bedre eftermæle kan man vist ikke ønske sig, noterer stenhuggermester Filip Møller.