Hænderne begravet i møg skal give de unge lyst til landbruget

10. klasses-elever har lært at landbrug, dyr og maskiner giver mad til mennesker. På Bygholm Landbrugsskole laver de undervisning, som skal få unge til at søge ind i landbruget.

Store maskiner, søde kalve, små grise og kyllinger. Det har været daglige ingredienser for en gruppe 10. klasseselever fra Horsens de seneste 12 uger.

Projektet Jord til Bord på Bygholm Landbrugsskole har til formål at få langt flere unge til at søge uddannelse i landbruget.

quote

Det er ikke bare at læse i bøger hele tiden. Vi kommer også til at bevæge os hele tiden fysisk, vi laver noget med hænderne, og kombinerer vores hoved med hænder - alle sådan nogle ting - det kan de godt lide

Emil Vest, underviser, Bygholm Landbrugsskole, Horsens

- Det er ikke bare at læse i bøger hele tiden. Vi kommer også til at bevæge os hele tiden fysisk, vi laver noget med hænderne, og kombinerer vores hoved med hænder - alle sådan nogle ting - det kan de godt lide, fortæller underviser på Bygholm Landbrugsskole, Emil Vest til TV SYD.

Underviser på Bygholm Landbrugsskole, Emil Vest, er slet ikke i tvivl om, at de tolv ugers praktik får flere til at interessere sig for at tage en landbrugsuddannelse.

Meningen med det tolv uger lange undervisningsforløb er, at de unge kan få et lidt dybere kendskab til, hvad det vil sige at arbejde inden for landbruget, og finde ud af hvad de råvare bliver til af mad på spisebordet og foderbordet.

De unge har lært at køre stor landbrugsmaskiner, de har lært at passe køer og grise, og de har fremstillet forskellige madvarer til både dyr og mennesker.

quote

Vi prøver nogle ting, og det ikke bare er at sidde på en skolebænk hele tiden. Vi er ude at arbejde for det - ude at knokle for noget.

Kathrine Jørgsensen, 10. klasse, Juelsminde

For Kathrine Jørgensen har forløbet overbevist hende om, at hun skal i gang med en landbrugsuddannelse efter 10. klasse:

- Nu er jeg i hvertfald blevet helt hundrede på, jeg gerne vil her ud at gå, fordi man har lært en masse og det er sjovt og vi prøver nogle ting, og det ikke bare er at sidde på en skolebænk hele tiden. Vi er ude at arbejde for det - ude at knokle for noget.