Holger Gorm Petersen: Det er helt forkert af regionen

Det er ikke alle regionsrådsmedlemmer, der er tilfredse med regionens udmelding til Bios. Holger Gorm Petersen er vred over, at regionsrådet ikke er blevet involveret.

- Det kan godt være, vi ikke må give Bios mere tid, men jeg er imod, at man lader selskabet gå konkurs, siger Holger Gorm Petersen, regionsrådmedlem, Nye Borgerlige, til TV SYD.

Han er imod beslutningen, men han er også vred over, at regionsrådet ikke er blevet involveret i sagen.

- Regionen skal ikke træffe beslutninger henover hovedet på regionsrådsmedlemmer. Jeg overvejer at bringe beslutningen for tilsynsrådet, siger han.