Ingen Champions League-point til KIF

Tredje gang blev heller ikke lykkens gang for KIF Kolding København i Champions League. Denne gang var det dog væsentligt tættere på end tidligere.

KIF Kolding København spillede søndag på udebane i Frankrig i Champions League. Kampen var langt hen af vejen lige, men til sidst knækkede Montpellier dog de danske gæster.

KIF Kolding København startede kampen bedst, og en storspillende Kasper Hvidt i Kolding målet gjorde det svært for det franske hjemmehold. I modsatte ende viste Lasse Andersson, hvorfor han to gange tidligere er kåret til Rookie of the Year i Champions League – der var godt drøn på højrehånden. Ved pausen var stillingen 14-14.

Anden halvleg var Montpellier dog klart i teten. En storspillende Kasper Hvidt kunne ikke forhindre, at Montpellier trak fra. Langsomt arbejde KIF Kolding København sig dog tilbage i kampen. Det var dog ikke nok, for til sidst trak Montpellier atter fra. Montpellier vandt anden halvleg 16-11 og kampen med 30-25. KIF Kolding København ligger dermed suverænt sidst i deres Champions League-gruppe.