Kæmpevinge fra vindmølle skabte kø

En vinge af de større fra en vindmølle skabte køproblemer ved Kolding tidligere i dag. Afkørslen ved Kolding Syd var ganske enkelt for smal til, at vingen kunne komme rundt.

Det kan være svært at manøvrere rundt med en vinge på mange meter. Det måtte en lastbilchauffør sande mandag, da han skulle manøvrere rundt med en kæmpe stor vinge til vindmøller ved Kolding.

Afkørslen ved Kolding Syd var nemlig smallere end forventet, og lastbilchaufføren prøvede derfor flere gange, før vindmøllevingen endelig kom forbi.

Inden vindmøllevingen kunne fortsætte sin transport havde den dog allerede skabt trafikale problemer, da den satte sig som en prop ved afkørslen ved Kolding. Der blev derfor dannet kø på motorvejen ved afkørslen ved Kolding Syd. Trafikken burde dog glide igen.