TV der bevæger dig

Kære bilist: Vinteren ER ovre

Vinterdæk er godt - om vinteren. Skidt når det bliver tørt og varmt.

Hver 5. bilist kører i øjeblikket rundt i det danske landskab med vinterdæk. Det giver længere og farlige bremselængder ,

- Vi ser hver sommer og vinter, at der desværre er en del, der ikke formår at vise rettidig omhu og glemmer at få de rigtige dæk på. Vores optællinger viser, at det er 18-20 procent af bilisterne, der kører med de forkerte dæk til årstiden, siger Volker Nitz, der er direktør i Dækbranchens Fællesråd, til Frederiksborg Amts Avis.

Mindre stabil bil

Tyske tests har vist, at bremselængden bliver væsentlig længere, når man kører med vinterdæk om sommeren.

- Der er ikke ført nogen statistik over sammenhængen mellem dæktyper og ulykker, men bilen er mærkbart mindre stabil i sving og kurver, og bremselængden er mærkbart længere, når man ikke har de korrekte dæk på til årstiden, siger Volker Nitz.