Kager med kant gør hobby til levevej

Interessen for kager er lige for tiden kæmpestor. Men ikke for almindelige kager, men for kager der ligner kunst.

Kager skal lige nu helst være små kunstværker, og gerne personlige for at de er interessante.

Det er "Mette-Blomsterberg effekten" der har slået igennem. Nu handler det ikke mere kun om smagen - men også om udseende.  Og det med kagers udseende, det er  populært, det mærker det nystartede "Kage Atelier" i Vejle.

Det er den 30-årige Ewelina Szuba, der stammer fra Polen. Hun åbnede, for et par måneder siden, en lille forretning, for at se om hun kan gøre sin hobby til levevej. Indtil videre går det rigtig godt.

Ewelina har lavet kager de sidste 5-6 år til familie og venner og blev opfordret til at sælge dem. Hendes kager er nærmest små arkitektoniske perler, hvor kunst og konditori er to meget vigtige ingredienser, men selvfølgelig også smagen.

I forbindelse med kagens dag i sidste uge udtalte brancheorganisationen Bager og konditormestre i Danmark, at der er stor interesse for bagværk og at flere har fået interesse for noget der er ekstra-ordinært -  og det passer Ewelina Szuba godt - hun vil nemlig gerne kunne leve af sit håndværk.

En madsociolog på professionshøjskolen Metropol, siger til videnskab.dk , at efter programmet "Den store bagedyst" på DR 1, er der sket et skift inden for kagebagning. Hvor fokus tidligere var på smagen, handler det i dag mere om kagens visuelle udtryk. I programmet er det nemlig gang på gang kagens udseende der høster førstepladser.

Naboer på TV SYD + tjekker kagerne, når de i dag besøger Kage Atelier på Gl. havn i Vejle.

Se med kl 19.55 eller 22.40