Med projektet ?Den digitale gravhøj? forenes hele tre ting; arkæologien, som er museets fagområde, genstanden, som er Skrydstrupkvinden og nye interaktive og digitale formidlingsmetoder. Med museets nye udstilling om Skrydstrupkvinden forventer museet også at imødekomme nye brugergrupper, som er vant til at færdes i og med digitale medier.
Skrydstrupkvinden
Skrydstrupkvinden levede og døde i bronzealderen. Hun blev begravet i en 2 meter høj gravhøj vest for Vojens en sommerdag for mere end 3200 år siden og siden fundet og udgravet under stor bevågenhed i sommeren 1935. Efter 10 dages gravning nåede man den stenomkransede kiste. Museumsleder Christian M. Lund, der stod for udgravningen, indså at der var tale om et enestående fund og han stoppede fornuftigt nok udgravningen. Kisten blev taget op i en stor jordblok, forsigtigt pakket i gips og silkepapir, og kvinden fra Skrydstrup fik så garanteret sit ?livs? første togtur til videre udgravning og konservering i København.
En sønderjysk skønhed
I København blev kisten pakket ud og endelig skulle det afsløres, hvad Lund og hans folk havde fundet på marken i Skrydstrup.
Den døde viste sig at være en ung kvinde, 18-20 år gammel, 170 cm høj, med en meget speciel håropsætning og en utrolig velbevaret dragt. Den bestod af et rundvævet, langt skørt og en figursyet busseronne. Fastbundet til det vævede bælte, som hun havde om livet, var en hornkam med indridsede zigzaglinjer. På begge hendes ører hang to spiralringe i 24 karat guld. Under hendes ene kind lå en ulden kyse lavet i teknikken sprang. På fødderne havde hun lædersko, som var foret med skind, tøjstumper og totter af tørt græs.
Ud fra dragt, frisure, guldringe og ikke mindst gravhøjen størrelse var hun ikke en frøken hvem som helst. Skrydstrupkvinden har tilhørt en af områdets velhavende og magtfulde familier.
Et tilløbsstykke
Et år senere var hun så godt konserveret, at et større publikumkunne se hende. Det skete i vinteren 1936. Det fortælles, at ca. 27.000 mennesker så hende i Nationalmuseets forhal i løbet af de to dage, hun var udstillet.
Endelig i 1938 var hun færdigkonserveret. Dragten var rekonstrueret og frisuren var analyseret af både parykmager og konservator. Julen 1938 kunne Nationalmuseet slå dørene op til en særudstilling om Skrydstruppigen, som hun blev kaldt dengang. Mod en betaling for 25 øre for voksne og 10 øre for børn valfartede over 2000 mennesker den første dag til Nationalmuseet for at den sønderjyske skønhed.
Skrydstrupkvinden markerer en betydningsfuld milepæl i den sønderjyske kultur- og identitetshistorie. Hun er dog også et nationalt klenodie, som derfor er hjemmehørende på Nationalmuseet.
Aldrig mere hjem
Kun én gang siden har hun været uden for Nationalmuseet. Det var i 2006-2007, hvor Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev fik lov at tage hende ?hjem til Sønderjylland? i forbindelse med en særudstilling.
Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev ville gerne have beholdt hende. Men da dette ikke er muligt har museet nu fået muligheden for at formidle historien om hende ved hjælp af avanceret digital teknologi.
Projektet er udvikles i samarbejde med Alexandra Instituttet A/S- CAVI (Center for Avanceret visualisering og Interaktion) og økonomisk støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje med knap ½ million kroner.
