TV der bevæger dig

Køer lukkes ud på kommunalt græs

02:11

Galloway-kvæg skal pleje det offentlige areal foran Haderslev Sygehus

1 af 2

Den 5. maj indvies et nyt naturplejeprojekt, hvor gallowaykøer skal pleje et kommunalt areal i Haderslev.

Så er tiden kommet til at lukke en flok gallowaykøer på græs ved sygehuset i Haderslev. Den 5. maj indvies et naturplejeprojekt, hvor landmand Rasmus Skau fra Fuglsø Natur lukker sine køer ud på et kommunalt areal foran sygehuset.
Projektet skal bl.a. bringe land og by tættere på hinanden.

Selve indvielsen er lørdag den 5. maj klokken 13, hvor formand for Udvalget for Plan og Miljø, H.P. Geil, markerer indvielsen, hvorefter dyrene lukkes ud på græs.

Efterfølgende byder Fuglsø Natur på gratis smagsprøver af galloway-grillpølser og økologiske bøffer. Der serveres fadøl for de voksne og smoothies for de yngre.

Mødestedet for indvielsen er ved jernlågen vest for Ribe Landevej 99.

Baggrunden for projektet er, at Rasmus Skau har ønsket at bruge det uudnyttede kommunale areal til sine køer, som til gengæld er med til at skabe større variation og fauna i området. Med afgræsningsprojektet opnår Haderslev Kommune desuden en miljøvenlig måde at passe arealet på.