Stormflod: Kolding hårdt ramt

Vandstanden er så høj, at vandet er skyllet over kajkanten i Kolding Havn. Højvandet ser ud til at toppe ved 159 centimeter over dagligt vande.

Flere veje langs Kolding havn kan blive spærret. 

Højvandet ser ud til at toppe ved 159 centimeter over dagligt vande i Kolding. Dog ser det ikke ud til, at vandet kommer til at oversvømme mere. Klokken 17:20 er vandstanden faldet til 154 centimeter.

Vandet er steget mere end prognosen har forudsagt.
Vandet er steget mere end prognosen har forudsagt.
Foto: DMI grafik

Der er oversvømmelser ved kysten omkring Moshuse, men vandet er ikke det eneste, der kommer. Der er flere bilister, der også kører til kysten for at se vandet. Men beredskabet beder om, at man holder sig væk, for der er stor risiko for at sidde fast i vandet, der fortsat stiger.

Moshuse ved Bjert strand syd for Kolding har fået vand helt tæt på.
Moshuse ved Bjert strand syd for Kolding har fået vand helt tæt på.
Foto: DTM Tag

TREFOR oplyser desuden, at der er en risiko for, at de bliver nødt til at afbryde strømmen i kystnære områder. Det gør TREFOR for at beskytte anlæggene og dermed kunne genetablere hurtigt, når vandstanden igen er faldet.

Der er lagt beskyttelse rundt om transformerstationen.
Der er lagt beskyttelse rundt om transformerstationen.
Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

Den trafikerede Jens Holms Vej i Kolding var spærret til klokken 19:00 på strækningen fra Ndr. Havnevej ved Danish Crown til Kolding Åpark. 

Læs mere på Kolding.dk.

Kajakklubben i Kolding mellem Gl. Strandvej og Fjordvej.
Kajakklubben i Kolding mellem Gl. Strandvej og Fjordvej.
Foto: Charlotte Sølvsten

Der er risiko for vand på parkeringspladser i Kolding midtby, når vandet stiger onsdag. Hvis du holder parkeret på en af disse p-pladser, kan det være en god ide at flytte bilen:

  • Nytorv 11 – P-kælderen
  • Toldbodgade 10, stueetagen i p-huset
  • Ålegården 1B – p-pladsen ned mod åen
  • Riberdyb  
  • Solgårdens p-pladser (Kongebrogade og Skipperstræde)
Sommerhusene ved Moshage nær Bjert Strand
Sommerhusene ved Moshage nær Bjert Strand
Foto: Michael E. Olsen, DTM TAG, Kolding