Kommunen: Problem skal løses

Selskabet bag Bridgewalking på Den gamle Lillebæltsbro har fået fire dages frist til at komme med forslag til, hvordan hyletonen kan fjernes fra den nye attraktion.

-  Miljøafdelingen, som er kommunen myndighed, har bedt bestyrelsen for Bridgewalking Lillebælt inden for fire dage at redegøre for, hvad der er på tegnebrættet for at løse borgernes gener, sagde kommnaldirektør Michael Holst, Fredericia Kommune, i TV SYD her til aften.

Han indrømmer, at kommunen har svigtet ved ikke at høre naboerne på forhånd.

- Det lader noget tilbage at ønske, det kommunen har foretaget i forbindelse med opstarten.

Michael Holst har taget initiativ til dialogmøder med borgerne. Der er holdt to møder, og der kommer flere. På møderne skal borgerne bl.a. orienteres på forhånd om nye tiltag.

- Og der er mange  - og de er gode, sagde Michael Holst i TV SYD.

Kommunaldirektøren erkender, at hyletonen, som TV SYD dokumenterede søndag aften,

- Det tager vi meget alvorligt. Jeg tager det med i bestyrelsen, og så må vi finde en løsning. For det er ikke holdbart, siger Michael Holst, som selv er med i bestyrelsen.